Vælg kat: Isabella Edward Jacob

DK Castri's Jacob Black 24.03.10

Jacob var den sidste der blev født, og det er tydeligt at han har haft den ene side af Yummi for sig selv -for sikken en lille basse! Han har ikke lavet andet end at tage på og blive større og større! Han charmer med sine hængeøre og sit skønne look -tror virkelig han bliver en rigtig lækker hankat som voksen. Han tager alting med ro og observerer gerne hvad der sker omkring ham uden at behøve være en del af det.

Jacob er nu 4 uger og en rigtig basse-dreng. Han er kuldets største og udnytter det til at tromle de andre. Han tager alt med ro og er den sidste til at brokke sig.. Typemæssigt er han klart den bedste. Han har store øre, og store poter og generelt bare en lækker dreng. Han elsker at ligge på mit skød eller helt oppe rundt om halsen på mig og tage en lur -det er så sødt!

Jacob er nu 6 uger og stadig den største -han er blevet en rigtig puttefis der gerne kommer kravlende op om natten og skal ligge i arm, og elsker at få møsser af mig -han charmer den med stil og er kravlet langt ind i hjertet på mig! Han er dog stadig en bølle og banker glædeligt de andre og finder på tossede ting der skal afprøves :)

Jacob er nu 8 uger og har haft besøg af Maria og John -de var på forhånd helt solgt til lillemanden og der var heller ingen tvivl da de så ham -ham måtte de bare have! De har i forvejen en huskat på knap et år som vil elske selskab -så er sikker på de bliver bedste venner! Stort tillykke med jeres nye skovtrold! Er rigtig glad for han skal bo hos jer og jeg får lov at følge hans opvækst og se hvordan han klarer sig på udstillinger :)

Jacob er på de 3 sidste billeder 4 uger.
 

 

DK Castri v/ Trine Hollænder - tlf.: 28 44 63 69 - mail: dkcastri@gmail.com
© Castri - Made by Castri